Spring til indhold

Alle børn fortjener det gode børneliv

“Børn gør det godt, hvis de kan”
Ross W. Greene

De for tidligt fødte børn tilhører en betydelig, men overset gruppe af særligt sårbare børn. Vi ved i dag, at overstimulering af et umodent centralnervesystem, fysisk adskillelse fra moderen og ikke mindst oplevelser i form af medicinske indgreb med smerte og angst alle øger risikoen for psykologiske udfordringer. Mulige senfølger inkluderer adfærdsvanskeligheder, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, men også konkrete diagnoser som ADHD. Udfordringer som ofte følger børnene hele vejen i barndommen og ind i voksenlivet.

AKTUELT

Familierådgivning og kompetenceudvikling af fagpersoner omkring det præmature barn

Online kompetenceudviklingsforløb

Program:

◦ Hvad gør det ved det lille barn at blive født for tidligt?

◦ Særlige behov og udfordringer hos det præmature barn

◦ Udfordringer for familien

◦ Fokus på konkrete redskaber til støtte af barnet baseret på evidensbaseret forskning

◦ Hvordan får man som fagperson det gode samarbejde med familien?

Ønskeliv tilbyder ligeledes specialrådgivning og kompetenceudviklingsforløb for SUNDHEDSPLEJERSKER og DAGPLEJERE, samt personale i VUGGESTUER, BØRNEHAVER og SKOLER afholdt hos jer efter aftale, ligesom der er mulighed med forløb, der er skræddersyet til jeres behov, hvis I står med konkrete udfordringer.

Ønskeliv tilbyder hjælp til barnet, der kæmper. Med udgangspunkt i neurobiologi, neuropsykologi og biokemi vurderes, hvordan den for tidlige fødsel påvirker barnet. Der vejledes i at se barnet bag reaktionerne og gives redskaber til at støtte barnets trivsel og udvikling. Rådgivning tager i høj grad udgangspunkt i børnepsykiater Dr. Bruce D. Perrys forskning omkring traumatiserede børn og unge.

Børnebog som redskab til støtte af det præmature barn

Med udgangspunkt i spædbarnsterapiens metode og psykologien bag har jeg skrevet børnebogen “Lillebitte Coline – En fortælling om at blive født for tidligt” til støtte af det præmature barn. I videoen herunder fortæller jeg om bogen og hvordan den kan bruges til følelsesmæssig støtte af den præmature familie.

Forældre og fagpersoner omkring barnet kan gøre en uvurderlig stor forskel for barnet, der kæmper. Men det kræver viden, forståelse og den rette støtte af barnet, og i første omgang handler det om at forstå, hvad det er, barnet prøver at fortælle os om, hvad det har brug for.

Barnets udfordringer viser sig ofte som:

  • store følelser (frustration, ked af det), som barnet har svært ved at komme ud af igen.
  • svært ved at udsætte sine behov og styre sine impulser, hvor det bliver helt uoverskueligt, hvis tingene ikke går, som barnet gerne vil?
  • at være meget sensitivt og let blive overstimuleret
  • indre uro
  • svært ved at falde i søvn eller overfladisk søvn
  • stress og sårbarhed, hvis der sker noget uventet
  • udfordret ift. mad?

Fonden VITA – center for socialt arbejde sætter fokus på de for tidligt fødte. I samarbejde med Det Gode Børneliv tilbyder nu kompetenceudvikling omkring de særlige udfordringer og behov hos for tidligt fødte. Målet er at skabe forståelse og viden omkring denne oversete gruppe af særligt sårbare børn. At sikre at fagpersoner omkring børnene får viden til at læse, forstå og møde de for tidligt fødte børn, som har brug for støtte, så forældrene ikke er nødt til at være eksperter og fagpersoner for deres eget barn. 

pexels-jasmine-carter-613321

Uddrag fra anbefalinger

Psykolog Inger Thormann og psykoterapeut Inger Poulsen – Dansk Institut for Spædbarnsterapi:

Bogen er et mesterværk. Den kan inspirere forældre til for tidligt fødte børn og forældre til alvorligt syge børn.
 

Jonna Jepsen – tværfaglig specialist på præmaturområdet, stifter af Dansk Præmatur Forening, forfatter og mor til tvillinger født i uge 27+2:

Den giver en rigtig god indsigt i og forståelse af det for tidligt fødte spædbarns oplevelser…større søskende (…) vil kunne føle sig inddraget og få både forståelse for situationen og varme empatiske følelser for den lille ny søster eller bror.

Camilla Christensen, mor nu indlagt med Louis på 6 uger (født i uge 25+0):
Det er en virkelig skøn bog…man får en god forståelse for hvordan man som mor og far kan støtte og være der for sit barn på en anderledes måde end hvis det var født til tiden.
 
Clara Larsen, voksen, der selv er født i uge 29:
Det var virkelig rart, at der endelig var en bog, der kunne forklare mig præcist, hvad jeg havde gennemgået dengang. Det giver mig en enorm ro at få besvaret de mange spørgsmål.

Silke født i uge 29+2 ligger og holder mor i hånden på sygehuset.

Caroline født i uge 25+2 ligger her hos sin mor for første gang, da hun er 14 dage gammel.

Dorthe Kastberg Rasmussen – indehaver af Børns Trivsel ved Dorthe KastbergTine ved i den grad, hvad hun taler om. Yderst kompetent og nærværende rådgivning. Varmeste anbefalinger herfra.

Iben Schnedler, mor til Silke på 3 år (født i uge 29+2): Lillebitte Coline rammer lige i hjertet. Jeg synes ikke, at jeg har set noget lignende før.  Jeg synes faktisk, at det var en smule forløsende at få lov til at tale om og tænke tilbage på den tid sammen med min pige.

Maria Agner, mor til Alma på 6 år (ikke præmatur, men indlagt som spæd): En helt fantastisk bog…et ganske formidabelt redskab til at få talt om de ting der kan være forbundet med at være indlagt ❤️ Jeg ville ønske jeg havde haft denne bog dengang. Alt i alt en SÅ vigtig bog, som burde ha’ været skrevet for mange år siden!